Reikimester Birgit Stephensen

+45 25 71 04 13

bstep@mail.dk

CSS Popup Menus Css3Menu.com

 

Hvorfor tager vi på med alderen?

Pas på maven og kosten, når du bliver ældre.

Jeg kan bedst forklare dette ved at bruge mig selv som eksempel.

Efterhånden som jeg blev ældre, oplevede jeg, at det blev sværere og sværere at holde den slanke linje.
Jeg kunne aldrig spise mig helt mæt, for hvis jeg gjorde det, tog jeg på. Taljen forsvandt, og jeg blev mere og mere utryg ved, om jeg spiste det rigtige.
Følelsen var, at det gjorde jeg ikke. Derfor blev jeg mere observerende og holdt øje med, hvilke råd, der blev givet i madprogrammer, slankeprogrammer og artikler.

 I faste perioder i året, især efter jul og op til sommerferien er medierne fulde af  kostplaner, slankeråd og ernærings anvisninger.
De giver et billede af, at vi kan slanke os og forbedre vores sundhed, når vi blot retter os efter få enkle regler:
Vi kender dem alle:
6 om dagen (af frugt og grønt, naturligvis).
1/3 af hver på tallerkenen(protein, kulhydrater og salat/grønsager).
Minimere fedt –indtag.
Minimere indtag af kulhydrater.
Spis vegetarisk.
Spis stenalder.
Spis råt.
Spis efter din blodtype.
Spis 5/2.
Køb mindre tallerkener!
Undgå fast food og alle de tomme kalorier.
Dyrk motion.

I mange år har jeg rettet mig efter de fleste af disse råd, og har alligevel kæmpet med vægten.
Længe havde jeg vidst, at mælkeprodukter og søde sager ikke bekom mig vel.
Jeg var klar over, at der var noget galt med min fordøjelse, for i nogen tilfælde kunne jeg ikke falde i søvn. Fornemmelsen var, at det var den mad, jeg havde indtaget til aften, der lå i maven og på mystisk vis holde mig vågen, selv om det heldigvis ikke gjorde ondt. Jeg lagde mærke til at franskbrød og fede, søde kager efterfølgende kunne bevirke dårligt humør. Jeg vænnede mig til at være sulten, men kom kun sjældent og kun i kortere perioder under 25 i BMI.
Jeg havde meget let ved at tage på i vægt og havde en fornemmelse af, at spiste jeg f.eks. en isvaffel, tog jeg stort set hele isvaflens vægt på…direkte.
Forandringen kom, da jeg fik undersøgt min fordøjelse på Alletess Medical Laboratory, Rockland, MA.
Det viste sig, at jeg ikke – eller kun meget dårligt var i stand til at fordøje væsentlige elementer i det, som udgjorde min daglige kost.
Jeg skulle helt undgå alt med gluten, (dvs. hvede af alle typer, spelt osv. rug, byg, kager, brød og pasta). Gær, (dvs. stort set alt bagerbrød, eddike, soya, øl, vin), mandler (marcipan), æggeblommer, grønne bønner.
Mange andre fødevarer var betænkelige, og egnede sig ikke for mig til indtagelse i større mængder: æggehvide, hvidløg, løg, malt, tomater, rejer, sesam, peanuts, champignon, cashew nødder, cantaloupe melon.  Alle disse fødeemner var, hvad jeg holdt af at spise, og det var ikke faldet mig ind, at der skulle være noget uheldigt ved dem. Det er jo ikke usunde produkter i gængs forstand. Ingen dansk læge eller kostvejleder ville af egen drift få den idé at anbefale mig eller andre at stoppe med at spise f-eks løg, melon og grønne bønner - tværtimod sikkert.
Men undersøgelsen viste, at jeg ikke var i stand til at nedbryde disse emner på den nødvendige måde. Vanskeligheden bestod i, at halvt fordøjede molekyler fra disse fødeemner vandrede fra tarmen over i blodet og med blodbanerne videre rundt i mit system som oxydanter, der stjal e+ ioner fra systemet. På den måde virkede de langsomt nedbrydende på hele organismen.
Jeg tror, at når vi bliver ældre, bliver slimhinden tyndere - også i tarmen, og det bevirker en større følsomhed overfor indtagelse af fødeemner, som vi ikke er i stand til at nedbryde i tilstrækkelig grad. Når slimhinden bliver tyndere (læs: udgør et dårligere beskyttelses lag) vandrer kun halvt fordøjede molekyler langt mere uhindret over i blodet, hvorfra de får fri adgang til at irritere hele organismen. 
Jeg stoppede omgående med at spise alle disse fødevarer.
Og herved opdagede jeg to ting:

  • Jeg blev mæt på en hel ny og tydelig måde, når jeg nøjedes med at spise, hvad mit system kunne omsætte.
  • Jeg tabte mig 5-6 kg over 2-3 mdr. selv om jeg slet ikke forsøgte på det, men tværtimod spiste mig mæt hver dag og til alle måltider.

Herved blev det klart for mig:
At når vi spiser fødeemner, som vi ikke kan nedbryde effektivt, bliver vi ikke mætte.
Når vi ikke bliver ordentligt mætte, spiser vi mere end godt er, og det ender ofte med at blive for meget.
På trods af, at vores krop ikke er i stand til at nedbryde et fødeemne i tilstrækkelig grad til at det kan udgøre sund ernæring for os, kan vi tilsyneladende optage kalorierne alligevel, for disse fødeemner bevirker en særlig hurtig vægtøgning.

VIGTIG VIDEN: Ingen naturlov siger, at det enkelte menneskes mave/tarm helt ubesværet er i stand til at fordøje og få et positivt udbytte af ethvert af de fødeemner, som normalt går under fællesbetegnelsen SUND MAD.
Jeg har lært, at det er helt individuelt, hvad det enkelte menneskes fordøjelse er i stand til at omsætte.
Min mor lærte mig, at jeg skulle spise det, der kom på bordet.
Det er slut nu.
Nu spiser jeg udenom mange fødeemner.
Fristelsen kan være stor, indrømmet! Det dufter jo dejligt og smager også godt.
Desuden kan det være svært at finde en ret, jeg trygt kan spise i det offentlige rum.
Efterhånden har jeg dog været på kur så længe, at mit system kan klare, at jeg går lidt på kompromis hist og her.
Til gengæld holder jeg min figur, føler mig mæt, og sover godt om natten.