Reikimester Birgit Stephensen

+45 25 71 04 13

bstep@mail.dk

CSS Popup Menus Css3Menu.com

 

Når vi går til lægen.

Medicin og sundhed

Når vi går til lægen, må vi gøre os klart, at vi søger råd hos et menneske, der har studeret medicin.
- Ikke sundhed.
- Ikke hvordan vi opretholder balance i krop og psyke.
Ikke optimering af alle kroppens utallige processer.
Men blot og bare:  MEDICIN!

Og det bringer til min erindring en replik fra en mand, som jeg engang mødte ved en bar på Madeira, og som jeg desværre nu har glemt navnet på.
Han sagde sådan:

Medicin is to make you better.
Not good.
Because good…

…. is bad business.

Hvis du har meget ondt i knæet og går til lægen, kan du være heldig at få en recept på en gigtmedicin, der nok tager smerterne, men som samtidig meget vel kan spolere din fordøjelse.
Måske en sygemelding i nogle dage, så du kan give knæet lidt ro.
Går det højt kan du få henvisning til fysioterapi, som kan ordinere dig nogle relevante øvelser, som kan styrke knæets muskler og sener.
Men ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor?
Hvorfor er det lige, at du får ondt i knæet netop nu, når du ikke synes, at du ikke gør andet end det, du plejer?
Kunne det for eksempel være, at din krop mangler noget?

Internettet er nyttigt:
Skriver vi: ”knæsmerter vitaminer” i søgefeltet tager det ikke mange øjeblikke at finde ud af, at årsagen kan være mangel på A- og D- vitamin, hvis smerten skyldes gigt. B-complex og C hvis det er ledbåndene, der er årsagen.
Når vi bliver ældre, forringes kroppens evne til at optage de nyttige stoffer fra kosten. Det må ses i sammenhæng med at nutidens fødevarer ikke indeholder de samme rige mængder af vitaminer og mineraler, som de gjorde tidligere. Det kan skyldes kemiske dyrkningsforhold, lang transporttid og de praktiske opbevaringsforhold, som forringer næringsværdien.
Og selv om kostterapeuterne ynder at stå frem og udtale, at spiser vi blot en varieret kost, behøver vi ingen kosttilskud, så er jeg af den opfattelse, at det ikke altid er sandt.
Jeg er ikke overbevist om, at de mængder af enkelte næringsstoffer, som det enkelte menneske behøver svarer nøjagtig til, hvad der er tilfældet for alle andre. Vi mennesker er meget forskellige og kemien i vore kroppe er derfor heller ikke ens.
Spiser du eksempelvis meget brød, forbruger du mere B1 vitamin end normalt. Det kan være årsag til, at du får mange myoser, føler dig træt, svimmel og til at du får kvalme.
Føler du, at din hud er tør og trist, vil du få anbefalet en dyr creme. Måske trænger du blot til en pakke levertranperler, som giver tilskud af A og D.
A vitamin underskud opstår ofte med alderen. Ældre mennesker spiser mindre mængder. De får dårlige tænder, så de ikke tygger så godt. Derfor bliver menuen mindre divergeret som tiden går.
Det er ikke dyrere at købe vitaminer, en det er at købe mediciner.
Og vitaminerne har en mængde positive bivirkninger, som påvirker et bredt spekter af kroppens processer i positiv retning.
Medicinerne har også bivirkninger. Alle sammen negative, og mens de hjælper dig på specifikke områder i din krop, så har de gerne nedbrydende virkninger på mange andre niveauer.
Hvis du har oparbejdet skavanker med tiden, så er mit råd: skriv navnet på din skavank og skriv så hhv. Vitaminer eller mineraler i dit søgefelt og tryk enter!
Der findes sikkert et sundt og godt råd til dig i cyberspace.

Birgit Stephensen
Reikimester